Igennem livet møder man mange mennesker, der på den ene eller anden måde, kommer til at betyde noget for ens liv og/eller de valg man kommer til at tage.
Dagens tekst vil handle om to af de mennesker i mit liv; en jeg har kendt hele mit liv og en jeg har set jævnligt i fjernsynet og som jeg i sommer fik glæden af at møde personligt.
Den første person jeg vil fortælle lidt om, er min mor. Alle voksne børn siger, på et eller andet tidspunkt, at man har den bedste mor. Når man er barn eller teenager er ens mor den værste i verden, men når man bliver voksen, kan man jo godt se at de der mødre gjorde nogle gode ting...
Da jeg var barn/teenager, havde jeg egentlig ikke et særlig godt forhold til min mor. Jeg har altid været følsom og egentlig også været god til at snakke om mine følelser, men det var sværere for min mor. Hun er jo opdraget til at man ikke snakker så meget om følelser. Så da jeg var teenager snakkede jeg stort set aldrig med min mor. Jeg havde en super god erstatning i min arbejdsgiver fra dengang, den fantastiske Duddi Hufeldt. Tror først det er efter jeg er blevet voksen, at det er gået op for mig, hvor meget Duddi og Peter betød for mig....Af hele mit hjerte tak :-)
Efter jeg havde en depression for nogle år tilbage, fik jeg et tættere forhold til min mor. Af en eller anden årsag, tror jeg også jeg fandt ud af, at man ikke skal tage sine forældre, eller andre og selve livet, for givet. Min mor og jeg fik snakket om mange ting. På et tidspunkt var vi nærmest lidt "Møghe-agtige". Jeg gjorde mange ting sammen med hende. Det var noget jeg havde behov for at gøre, følte jeg. Jeg gør stadig mange ting med min mor, men det er ikke så meget mere som det har været...
Min mor har hjulpet mig på mange måder gennem livet. Hun har aldrig kunnet låne mig de store pengesummer, men jeg kunne låne til en liter mælk og et rugbrød...eller jeg kunne få et par toiletruller med hjem. Det har været sådan hun har hjulpet. Da jeg i januar ikke havde det helt fantastisk med de nye overboere der var flyttet ind ovenpå mig, og udsigten til en lejlighed i boligforeningen ikke var nært forestående, foreslog hun at jeg opmagasinerede de fleste af mine ting og flyttede ind til hende...som sagt, så gjort....så nu udlever vi rigtig "Møghe-livet", det er faktisk rigtig hyggeligt...
Mor fotograferet i maj 2015 i Korsbæk på Bakken
Min mor har betydet rigtig meget for mig gennem livet. Ind imellem lidt for meget, da jeg altid har været meget familiær. Jeg har næsten ikke turde rykke mig ret langt væk, af frygt for at miste min familie...men den har man jo hele livet. Det har jeg indset denne sommer.
I sommeren 2015 har jeg fået et "wake-up-call"
Ja et "Wake-up-call" som egentlig startede i februar måned, da jeg meget pludseligt måtte tage til Bornholm til bisættelse. Det var min fars kone; Grete, kaldet Putte, der var gået bort. Jeg var i chok, for det var der ingen der havde set komme. Det var en fantastisk smuk bisættelse og min far klarede dagen overraskende godt, synes jeg.
Far kom over til min nevø Asgers konfirmation i april og jeg lovede min far at komme på ferie, når sommeren kom. Som sagt, så gjort. Det var en meget anderledes ferie end de mange tidligere ferier jeg har haft på skønne Bornholm. Jeg har altid været dybt fascineret af Bornholm, naturen og menneskene. På denne ferie kom jeg bare SÅ meget tættere på min far. Jeg fandt ud af, at min far måske også kunne have brug for at være tæt på mig, lige som min mor har haft behov for...Vi havde rigtig mange hyggelige timer sammen.
Min far fotograferet til Asgers konfirmation april 2015
Jeg har altid været interesseret i musik og kunst. Der er to danske kunstnere jeg synes rigtig godt om; musikeren Michael Falch og billedkunstneren Martin Bigum.
Michael Falch synes jeg er fantastisk inspirerende i hans tekst- og musikunivers. Samtidig har han kæmpet en hård kamp mod afhængigheden af alkohol. Jeg kæmper selv (i perioder) med trælse tanker, så er det bare fantastisk at vide at det er muligt at komme ud på den anden side...og gerne styrket.
Martin Bigum stiftede jeg første gang bekendtskab med, da jeg gik på gymnasiet. På daværende tidspunkt syntes jeg bare at hans kunst var noget underligt tegneseriekunst. Efter nogle år, hvor jeg lærte lidt mere om kunstneren Martin Bigum, synes jeg at han er en fantastisk fortæller, både gennem sin kunst, men også gennem de udsendelser jeg har set med ham. Kunstquizzen på DRK har jo gjort rigtig meget for hans "folkelige gennembrud". Han er inspirerende med den store viden og fortællelyst han besidder.
Da jeg skulle til Bornholm på ferie, fandt jeg tilfældigvis ud af, at han havde en udstilling på Bornholms kunstmuseum. Han havde malet et maleri på Bornholm tidligere på året og nu skulle det maleri afsløres! Og det skulle ske i min ferie! Det MÅTTE jeg simpelthen bare opleve. Det var det eneste punkt jeg skulle nå i min ferie...
Jeg kom af sted, så den helt fantastiske udstilling. Så kom kunstneren...og mange, mange mennesker, men folk var søde og det var rigtig hyggeligt.
Billedet Martin Bigum malede på Bornholm 2015.
Efter afsløringen af maleriet, signerede Martin Birgum sin nye bog "Min egen kunsthistorie" Et monster af en bog, men sikke en bog. Den er fantastisk. Bare ikke lige en man tager med i seng og læser...
Martin Bigum signerer sin nye bog
Det var så ikke bare en signering, men et lille kunstværk man fik.
Martin var rigtig sød til at tage sig tid til at snakke lidt med os. Jeg fortalte, at jeg første gang, havde stiftet bekendtskab med ham i gymnasiet. Han spurgte om jeg selv tegner eller maler, men måtte fortælle at jeg havde mistet lysten efter jeg havde haft billedkunst på seminariet og min lærer ikke havde været ret begejstret for det jeg lavede...Han gav mig det bedste svar;
"Se at komme i gang igen og bevis han tog fejl. Hvis du elsker at tegne eller male, så lad ikke andre dømme det dårligt ved at tage glæden fra dig"
Jeg var helt igennem rørt, glad og grædefærdig på samme tid. Det var lige de ord jeg havde brug for, for at komme videre.
Mødet med Martin Bigum har gjort så meget positivt for mig, også efter jeg er kommet hjem igen.
Så ferien på Bornholm var i den grad et "wake-up-call" Den satte mange tanker i gang om hvad der kan lade sig gøre, og hvor stort (eller lille) Danmark egentlig er...Den satte i den grad tanker i gang, om hvad der kan lade sig gøre i MIT liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar